In Dubins Fair City

…… the girls are so pretty…..

I februar 2016 var jeg i Dublin med en veninde. For mit vedkommende var det for at hyggeligt gensyn med byen. Efter jeg blev færdig uddannet ergoterapeut i 2005, ville jeg gerne til Irland og afprøve min faglighed. Jeg endte med at bo og arbejde i Sligo i 13 måneder (det ligger helt ovre på vestkysten). Jeg havde altid fri i weekenderne, som ofte blev brugt på byture, gå-ture i den skønne natur eller en storbys tur til Dublin. Tog altid alene af sted, da der er noget befriende ved at kunne gå og opleve byen på egen hånd og tempo. Boede på en vandrehjem syd for floden, et kunstner kvarter fyldt med stemningsfyldte cafeer. Fik shoppet i Brown Thomas og se The Book of Kelles.

Tilbage til 2016; vi havde booket fly og hotel hver for sig, så vi fik et hotel lige midt i byen klods op at Tempel Bar området. Herfra var der ikke langt at gå til high-street butikkerne nord for floden, eller High-end butikkerne syd for floden.

In Dublins fair city fik jeg gået i revolutionens fodspor fra 1916. Vi var en kæmpe flok turister på 10-15 stk, delt op i 3-5 hold, der så gik i halen på en historie interesseret professor fra Trinity Collage. Det var SÅ spændende og inspirerende at høre deres fortællinger og lokale historier krydret med en god portion irsk humor.

Maden var så lækker, når  Molly Malone nu solgte cockles and mussels, måtte jeg jo have en omgang fløde og whiskey dampede blåmuslinger. Da man kun kunne bestille til to pers, som forret, måtte én pers. vel kunne spise den som hovedret?! Der var nok! Jeg blev så rigelig mæt, så jeg kunne trille hjem. Det var SÅ lækkert, klart anbefalelsesværdigt. Se anmeldelse af porter house i Tempel bar på https://www.tripadvisor.dk/
Traditionen tro, skal man jo også liiiige have en pint på vej hjem. Så vi fortsatte i Temple Bar området på The Quays og fik en drink og et snake-bite. Stemningen var selvfølgelig god og høj. Vi mødte nogle meget festlige amerikanere og hørte Irsk folkemusik til den store guld medalje. Da musikerne kom fra pause, spillede de lige det samme sæt igen, som i første sæt. Men så kunne vi da sangene lidt bedre ift. at synge med.

 

En masser skønne minder fra Dublin